Petanque 2023
Igen i år spilles der petanque under Firmaidrætten Nakskov. Det foregår på/ved banerne ved Nakskov Idrætscenter mandag aften med opstart den 1. maj 2023 klokken 17:00. Første dag beslutter de fremmødte om det efterfølgende skal være klokken 16:00 eller 16:30.
Der spilles dubbel med trækning af makker for hver kamp. Ca. 2 kampe pr. aften. Ingen løbende turnering, men der føres resultater for vundne kampe og scorer efter hver kamp.
Du kan godt tilmelde dig som enkelt person, vi skal nok tage godt i mod dig. Vi plejer at have det meget hyggeligt, sjovt og godt sammen. Aktivitetsgebyret er i år kr. 75,00 for sæsonen primo maj til ultimo september uden feriepause Desuden skal der være indbetalt et medlemskontingent til Firmaidrætten Nakskov. Der kan allerede nu ske tilmelding.
Har ovennævnte vakt din interesse? Og har du lyst til at prøve spillet og hyggen, så kom ud og prøv et par ”gratis” timer inden du tilmelder dig for hele sommeren, kugler kan lånes.
På bordet står der stadig ”sprit” til fri benyttelse.
Nærmere information kan fås ved henvendelse til Lisbeth Krøjer tlf. 21 44 36 90 eller Henning Grøndahl tlf. 24 22 47 90.
Vi besvarer glædeligt jeres henvendelser.